24. juli 2006
Det rokker i sommervarmen
En mindre fornøjelse er mit hjemmefarvede Blue Faced Leicester uld. Farven er super men ulden har filtet sig en smule ved farvningen. Det er et værre mas at få det til at glide jævnt på rokken. Tråden bliver ujævn. Jeg overvejer om det kan gå igennem kartemaskinen, eller om det er for langt i fibrene ?
Green Gable er rigtig sjov at strikke. Her ses et billede der er en uge gammelt. Blusen er færdig nu, og den er bare super.
Tilbage på pindene er MI's Corsage. Det trækker ud med den. Måske fordi jeg ikke helt ved om den vil klæde mig. Garnet er ellers lækkert hør og mercericeret bomuld, så her overvejes også hvad der skal ske med det.
18. juli 2006
Filter vildt
Et nærbillede af de lækre meget lange silkebløde dækhår. Mums.
Men jeg laver altså ikke flere før jeg finder en anden måde at få dyret børstet på.
11. juli 2006
Det er på tide
Lige nu er jeg i gang med at strikkeGreen Gable af Aldi's bomuld. Det bliver så fint så fint. Jeg har også gang i MI's Corsage og HF's Diva. Min lyserøde sommertop venter stadig på korte ærmer - jeg skal lige have regnet ud hvordan.
Dvs. Divaen er lagt lidt til side i dette sommervejr (jeg kan ikke finde ud af at lave overstreget tekst, men der skulle stå at den er lagt til side fordi jeg ikke kan finde ud af at strikke kraven.)...
I sidste uge kom jeg tilfældigt forbi Panduro - og der var halv pris på en masse af Garnstudios garn. Så gennemsnits alderen på mit oplagerede garn er nu faldet :-)
På rokken sidder der merino - i hvidt - for jeg vil gerne farve selv, når jeg har spundet garn nok. På el-rokken sidder grå new-zeelandsk lammeuld. I stalden ligger stadig et bjerg af spelsau-uld, og jeg må hellere sortere kraftigt. Noget af det er alt for langt og groft. Mere om det senere.
Jeg skal nok få taget billeder af det alt sammen.