fredag den 20. august 2010

Mit hobbyrum 1 etape

Min ældste søn er lige flyttet hjemmefra, da han er begyndt på en skole ca. 150 km fra os, så nu har vi endelig fået et værelse, der kan indrettes som hobbyrum. Selvfølgelig er der stadig plads til, at sønnen kan komme hjem og sove i de weekender han har lyst til det, så hans seng står altid klar.
Jeg har fødselsdag d. 22 august, og det eneste jeg ønsker mig, er noget til det hobbyrum, vi er ved at lave. Jeg har selvfølgelig nogle planer om, hvordan det skal indrettes, men da pengene lige skal følge med, kommer det til at ske lidt efter lidt. Noget der var vigtigt for mig, var at få en masse kasser, som var transparente, så jeg kunne se hvad de indeholdt, uden at åbne dem. Vi fandt de perfekte kasser i Ikea, som også er stedet, hvor vi har købt en masse andet til hobbyrummet.
Hængeskabe og hylder på den ene væg.


Åh hvor kan der være mange kasser med hobbyting i de skabe. Det er bare super dejligt!


Jeg skulle lige skynde mig at finde lidt nips der kan stå på skabene. Til venstre står 2 lampeskærme, som jeg mangler lamperne til. De var desværre udsolgte, så jeg må jo vente. Under skabene står der en masser plastikkasser. Lågene dertil var også udsolgte, men kommer igen i uge 36. Tålmodighed er en dyd, så jeg venter.....!


Det store køkkenbord er blevet flyttet ind i værelset. Planen er, at jeg gerne vil ha' lavet et arbejdsbord der er på højde med et barbord, så bordet vil være ca. 1 m højt. Dertil skal jeg så ha' nogle barstole, så jeg kan sidde og kigge ud af vinduet, mens jeg arbejder. Som en begyndelse, må jeg nøjes med det gamle spisebord, og hvis jeg skal kigge ud, må jeg rejse mig op.


Her i hjørnet står der nogle store kasser, som er til pinde, værktøj osv. Det er meningen at de skal stå under den lange bordplade, når engang jeg får den.


Så fik jeg lige en anden voksdug på bordet, der er sat et par nye arkitektlamper op, og mit dukkehusprojekt er igen sat frem, så jeg kan komme videre med det.


fredag den 13. august 2010

Blade fra Allison

Jeg har været så heldig, at få nogle af Allisons gamle miniatureblade. I mandags fik jeg en pakke, som havde haft en lang og hård rejse, før den endelig kom til Danmark.
Alle disse dejlige blade var i pakken. Når min arm bliver rask eller får det bedre, så glæder jeg mig til at få lavet nogle af tingene i bladene. Endnu engang, 1000 tak Allison!

Knus fra Eva
Posted by Picasa

torsdag den 12. august 2010

Can you help me? I need wheels!

Hello miniature friends.


Can any of you help me? I am looking for wheels that can be used for bicycles, prams etc. Do you know a place you can buy them?

Kind regards Eva from Denmark
 
 
Hej miniaturevenner.
 
Kan nogen af jer hjælpe mig? Jeg leder efter et sted, hvor man kan købe hjul som kan bruges til cykler, barnevogne osv.  Hvis I kender et sted, hvor man kan købe dem, så vil jeg meget gerne høre fra jer!
 
Venlig hilsen
 
Eva