mandag den 30. december 2013

Tøj i miniudgave

Jeg har produceret lidt tøj til Carlas dukke - det er ikke det hele, jeg fik taget billeder af inden Carla stak af med det, så noget af det, må jeg vise en anden dag.

Mønstret på bukser har jeg fundet i et gammelt Ingelise-blad (dog uden rib). Nederdelene er bare et stykke rib og lidt stof. Carla synes det er et hit.





søndag den 29. december 2013

Fra top til lille kjole

For noget tid siden fik jeg en stor pose tøj af naboen. Der var blandt andet en top i, som jeg nu har lavet om til en kjole til deres lille niece. Jeg har tilføjet fint stjernestof fra Stofdepotet.

Det var lidt besværligt at genbruge forstykket med smock, men jeg er glad for at det lykkedes, for jeg synes at det er så fint med de hjerteformede knapper.

Efter




Bagsiden



Før

lørdag den 28. december 2013

Endnu en julegave til Emil

Jeg nåede liiiiige at sy endnu en bluse til Emil inden jul, så det betød endnu en blød pakke under træet til ham - heldigvis blev han glad (eller lod som om på grund af hans gode opdragelse;-)).

Stoffet er fra Stofdepotet og jeg har igen brugt minikreas mønster på T-shirt. Jeg har bare tilføjet lidt mere rib og taget lidt af længden på ærmet - udelukkende fordi jeg på denne måde har nok af stoffet tilbage til at sy en kjole til Carla. Oplægningen med tvillingenål blev ikke så pæn som den plejer - måske skulle jeg have justeret trådspændingen.

Jeg havde vilde planer om at sy en masse i disse dage, men 1. juledag gik med at hygge med ungerne og deres nye legetøj, 2. juledag var vi til julefrokost og i går julehyggede vi hos min bror efter jeg havde arbejdet 4 timer. I dag har jeg handlet til den næste uge, bagt marcipantærter til den julefrokost vi skal til i morgen, og så var der jo også lige noget vasketøj, der skulle ordnes og julepynten er taget ned - træet får lov at stå et par dage endnu. I morgen står den på lidt mere arbejde om dagen inden vi skal til julefrokost. Så der er en masse hyggelige arrangementer og ikke så meget syning, men det kommer.



torsdag den 26. december 2013

Stor og lille

Carla har fået en baby born dukke i julegave af min mor....dukken er døbt mormor(?!), og Carla kan ikke overbevises om at mange andre navne ville passe bedre....

Jeg vidste, at Carla ville få dukken, så jeg havde været i gang ved symaskinen og syet ens nederdele til Carla og dukken. Jeg havde dog ikke forudset at gaven ville være SÅ stort et hit - så snart Carla pakkede nederdelene ud, smed hun tøjet og tog nederdelen på....og sov endda med den om natten - det barn er værd at sy til:-)

Stoffet er fra Stofdepotet.





onsdag den 25. december 2013

Kryb til Emil

Det er nemt at sy noget til Carla - hun går med alt hvad jeg laver, men Emil på 7 år har en noget stærkere mening om, hvad han vil have på. Alligevel er det igen lykkedes for mig at sy en bluse, han er glad for - denne her fik han i julegave i går, selvom han helt sikkert ikke foretrækker bløde pakker. Derfor betød det ekstra meget for mig, at han blev glad for den. I det hele taget havde vi bare en rigtig hyggelig aften, og ungerne klarede det så flot....jeg er især imponeret over Carlas tålmodighed - aftenen var en succes.

Blusen er syet efter minikreas mønster (nummer 50220) - jeg har dog lavet ribkanterne lidt anderledes men kan egentlig bedre lige originalmønstret. Det lækre stof er fra Stofdepotet - det er samme lækre kvalitet som stjernestoffet jeg viste lige her.





tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

Så kom dagen endelig men hvor er ventetiden laaaaaaaaaaang for Emil - han kan næsten ikke vente:-) Det er så fedt at se den glæde og begejstring og jeg glæder mig til en rigtig hyggelig aften sammen med familien.

Vi har virkelig julet igennem siden den første weekend i december. Hvert år julehygger vi med min kusine og hendes dejlige familie - vi startede for 20 år siden hvor vi mødtes fredag efter arbejde og masseproducerede julepynt indtil vi sluttede søndag aften. Nu har vi kortet julehyggen ned til en enkel dag, hvor vi starter med brunch lørdag morgen, laver masser af julepynt, hænger alt op der er lavet i løbet af de sidste år, bager kagehus og småkager og laver julemiddag. Det er SÅ hyggeligt og jeg synes det er vildt at det nu er 20 år siden vi startede. I år var der os der lagde hus til og det må man sige at juleudsmykningen bærer præg af - se blandt andet guirlanden.....Emil ELSKER det og synes vi er vildt heldige at have så meget flot julepynt....jeg synes mest af alt at det minder om Gertrud Sands julepynt, men det er da hyggeligt:-)

Nu vil jeg gå ind til symaskinen - vi er nemlig helt klar til jul nu, så nu skal der bare hygges.

Rigtig glædelig jul til alle mine dejlige læsere - jeg håber I får en hyggelig aften med dem I holder af.







mandag den 23. december 2013

Julegaveproduktion i sidste øjeblik

Her er godt nok stille! Altså på min blog, men nu har jeg ENDELIG fået gang i maskinerne igen og det gør mig glad og giver energi.....imens der har været stille har jeg prioriteret at rydde mere op, gøre mere rent og holde vasketøjsbunkerne nede - blev jeg lykkeligere af det? Næ - så nu tror jeg at jeg vil vælge at leve med lidt flere nullermænd, lidt større vasketøjsbunker og bruge lidt mere tid ved symaskinerne.

Jeg kan lige så godt indse det - mit hjem kommer ALDRIG til at egne sig til Bo Bedre, for vi er 4 rodehoveder her i huset (selvom jeg foretrækker at her ser pænt ud) og her må leges i alle værelser, spises kiks i sofaen osv....Jeg troede faktisk at det ville glæde mig at hjemmet så LIDT pænere ud og tanken om at vasketøjskurven var tom, er da også meget rar, men nej - jeg har bare været mere træt, så nu vender vi tilbage til den gamle halvrodede stil og mere krea-tid:-)

Denne kjole med Bamse & Kylling skal Carla have i julegave - hun er vild med stoffet, så jeg tror at kjolen bliver et hit. Mønstret er minikreas tunika med smalle rib-ærmer.



onsdag den 18. december 2013

Pustetrolden

Ja, jeg er her altså endnu.....der sker bare ikke særlig meget - på den kreative front. Der sker til gengæld en del andet; fødselsdagsforberedelser (Emil bliver 7 på fredag), juleforberedelser, masser af arbejde og også masser af hygge. Men i går fik jeg klippet en bluse til Emil, så nu skal jeg bare lige have tid til at sy den - tror det bliver på lørdag eller søndag.

Der er heldigvis nogle der når meget mere, end jeg gør for tiden, og én af dem er søde Mette med bloggen Pustetrolden. Jeg tror faktisk jeg har fulgt med hos Mette lige så længe jeg selv har blogget. Hun har mange rigtig gode idéer og hun er samtidig god til at udføre dem. Her er lidt inspiration fra Mettes blog, men prøv selv at lure på Pustetrolden - et rigtig hyggeligt univers.





lørdag den 14. december 2013

En vinder

Nøj, hvor er det pinligt! Jeg har helt glemt at trække en vinder af min giveaway - bedre sent end aldrig, men nu er det gjort. Det må I altså undskylde.


Helle Berner med lod nr. 6. Tillykke til dig Helle - vær sød at sende mig en mail med din adresse:-)

Og så må jeg vist hellere få gang i endnu en giveaway snart, som plaster på såret, nu hvor jeg åbenbart har så dårlig hukommelse, at jeg ikke kunne huske hvornår jeg skulle trække en vinder;-)

tirsdag den 10. december 2013

Bloganbefaling: kender I Tina?

Jeg kommer lige med endnu en bloganbefaling - denne gang er det Tina med bloggen Ms. Knit - jeg er vild med Tinas blog. Hun er virkelig kreativ, har en rigtig god stil og så virker hun bare rigtig sød, selvom jeg aldrig har mødt hende:-)

Her er et udsnit af de ting Tina laver - besøg hendes blog og se meget mere.





mandag den 9. december 2013

Kalendergaver

Her hos os bruger vi kalendergaver til børnene - jeg synes det er nemt nok at finde på noget til Carla, men i år har det været svært at finde på noget til Emil...noget som han rent faktisk bliver glad for, så vi er enige om at fra næste år er det adventsgaver i stedet.

Her ser i et udsnit af børnenes kalendergaver i år. Emil får desuden gavekort til at købe spil på Ipad og det er et stort hit. Til Carla er der også lidt bøger fra genbrugsbutikken.







torsdag den 5. december 2013

Jeg vil gerne vinde....

...denne giveaway hos Christina med bloggen MicaMaria - her i huset elsker vi bøger - det gælder både børn og voksne (ah okay - den ene voksen....den anden not so much).

 
Nu vi er ved bøger vil jeg lige anbefale lidt læsning for voksne - Giganternes Fald og Verdens Vinter skrevet af Ken Follett. Giganternes Fald var lidt lang tid om at komme i gang, men Verdens Vinter er god fra første side og jeg er begejstret for begge bøger. Nu skal jeg i gang med en bog af Kate Morton - det plejer også at være en succes.

mandag den 2. december 2013

Elefanthue

Jeg har lavet min egen version af en elefanthue til Carla - den er lavet så den har ekstra længede foran og bag på - desværre skulle den også have været lidt længere i siderne, men det må jeg justere på den næste.

Stoffet er fra Stof & Stuff.