tirsdag den 23. september 2008

En lille opdatering....

Vi skal jo snart ses igen, imorgen er der kun en uge. Så jeg vil lige komme med en lille opdatering:

- Susanne Z har udfordret os til at scrappe vores fødeår, hvordan den gribes an, er helt op til en selv. Der er en præmie på højkant ;-)

- Så er det jo vores markeds dag... så har du noget du vil sælge el. bytte, så tag det med.

- Så kan jeg fortælle at ScrapBooktikken har tilbudt at give 10% på alt hvad vi køber. Så det er vi rigtig glade for, så er der jo penge til at købe lidt ekstra for ;-) Sæsonens medlemsliste er sendt og modtaget, så det er bare at shoppe løs.

Rigtig god uge til jer alle...

torsdag den 4. september 2008

3. september -klubaften på Trekanten

Aftenen bød på hyggge, scrap, valg til bestyrelsen og god kage fra Susanne Z og Ditte.

Der blev afholdt valgt til bestyrelsen af Aalborg Scrapbooking.

Følgende blev valgt:

Betina genvalgt
Lise genvalgt
Jette
Stine

Vi takker Susanne Chr. for stor deltagelse i bestyrelsen, og vi regner med at vi stadig kan trække på din ekspertise;-))

Der var ingen, som havde taget Susanne Z´s udfordring op, om at scrappe sit fødselsår, så den fortsætter til næste gang.

Priserne og udvalget i Trekantens cafe er ændret betydeligt, hvilken gør, vi ser på alternative steder, at holde klubaftnerne fra januar.

Der blev nævnt, at Li´om hjørnet har begyndt salget af billetter til convention i Ejsing til marts, så skynd jer forbi Sabines hjemmesiden og bestil i god tid.

Billedet af medlemmerne er udskudt til kurset i oktober.

Endvidere bedes alle, som ønsker at komme med til convention i Ryslinge i næste måned, få bestilt billet og finde frem til om de evt. kan råde over en bil til lejligheden, så vi som altid kan køre sammen. Vi snakker videre om det næste gang.

Tak de fremmødte for en god aften.